Senere ændringer til forskriften
Ændrer i følgende forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Oversigt over naturforhold
Bilag 2 Oversigt over kulturforhold
Den fulde tekst

Lov om nedlæggelse af overkørsler m.v. på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Transportministeren bemyndiges til at nedlægge overkørsler og etablere erstatningsanlæg på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg samt i denne forbindelse at ombygge Skørping Station.

§ 2. Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation at erhverve de arealer og ejendomme m.v., der er nødvendige i forbindelse med nedlæggelse af overkørsler og etablering af erstatningsanlæg på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg samt ombygning af Skørping Station.

Stk. 2. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3. Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 3. Beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven, for så vidt angår anvendelse af arealer, der er nødvendige i forbindelse med nedlæggelse af overkørsler og etablering af erstatningsanlæg på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg samt ombygning af Skørping Station, varetages alene af transportministeren efter denne lov. Kort over naturlokaliteter og kort over kulturhistoriske forhold vedrørende strækningen mellem Hobro og Aalborg fremgår af bilag 1 og 2.

§ 4. Transportministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse i forbindelse med etablering af anlæggene nævnt i § 1, bestemme, at krav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttelsesloven vedrørende støj ikke finder anvendelse.

§ 5. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Givet på Amalienborg, den 22. maj 2013

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Henrik Dam Kristensen


Bilag 1

Oversigt over naturforhold

skørping01 Size: (310 X 273)

Skørping

ellishøj01 Size: (310 X 273)

Ellidshøj

Natur_Svenstrup_storLegende Size: (310 X 383)

Svenstrup


Bilag 2

Oversigt over kulturforhold

skørping02 Size: (310 X 274)

Skørping

ellishøj02 Size: (310 X 273)

Ellidshøj

Kultur_Svenstrup_storLegende Size: (310 X 365)

Svenstrup