Havnebaner‎ > ‎

Hobro


Hobro og Hobro havnebane.

I forgrunden sydenden af Hobro station. Der er to spor på billedet adskilt af et banehegn. Sporet nærmest fotografen er sporet fra Hobro til venstre mod syd til højre. Sporet på den anden side af banehegnet er havnebanesporet. Postkortet er fra efter 1898, hvor loven om Hobro havnebane blev vedtaget og fra før 31. december 1908, hvor postkortet blev afsendt. Postkort. "Stenders Forlag Eneberettiget 108". Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Hobro set fra vest. I forgrunden ses jernbanesporene i den sydlige ende af Hobro station. Tættest på fotografen den dobbeltsporede strækning Hobro-Randers og længst væk havnebanen, der går højre om (syd om) Vesterfjord, som ses midt i billedet. Hobros havnebane var med et fald/en stigning på 18 promille en af DSB's stejleste kun overgået af Næstved med 19 promille og Thisted med 21 promille. Postkort. Ikke postgået. Årstal: Ukendt. "Hubert Erichsens Kunstforlag. 8007." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Hobro havnebane. Forstørrer man billedet, kan man se havnebanen mellem trærækken diagonalt i billedet. Postkort. "Stenders Forlag Eneberettiget - Hobro 49". Postgået 20. juli 1932. Postkortet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Hobro havnebane i kønne omgivelser. Havnebanen passerer gennem alléen af træer til højre i billedet. I midten ses Hobro kirkes karakteristiske tårn, der er tegnet af Michael Gottlieb Birckner Bindesbøll, der også tegnede den klassiske Carlsberg etiket (se nedenfor). Postkort. "Stenders Forlag - Farvefoto - Copyright - Nr. 49 611/1". År:? Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.





 
Hobro havnebane set fra Korsgade mod sydvest. Sommeren 1975. Til højre bag kabeltromler og lygtepæl skimtes Vester Fjord. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

I forbindelse med overvejelserne om en nærbane omkring Aalborg var en af del-overvejelserne, hvilken udstrækning nærbanen skulle have. Det indgik i disse overvejelser, at nærbanen mod syd kunne inkludere Arden og Hobro. Som bekendt er nærbanen i skrivende stund (25. oktober 2013)  kun nået til Skørping; men når Nordjyske Jernbaner i fremtiden (måske) skal til at køre nærbanetog i Himmerland, kommer (Mosskov), Arden, (Doense), ((Tobberup)) og Hobro måske med?

Tilbage i 1997 ønskede DSB at undersøge, om Hobro centrum kunne betjenes af et kommende nærbanetog og i forbindelse med gæstekørsler af et Talent-togsæt i 1997 inkluderedes kørsel Hobro station - Hobro centrum.

Hobro station lå ved jernbanens anlæggelse i 1869 - som måske bekendt - slet ikke i Hobro (sogn) men i Hørby (sogn) og ligger den dag i dag stadig "lidt uden for byen". Det var derfor nærliggende at lade et eventuelt nærbanetog få endestation i Hobro centrum, hvilket kunne ske ved anvendelse af Hobro havnebane.

Lørdag den 10. maj 1997 kørte Talent-togsættet således fra Hobro station til Hobro centrum og tilbage igen. Man kørte således ikke helt ned til havnen. Nedenstående 11 billeder stammer fra denne kørsel.

Inden Aalborg Nærbane (Lindholm-Skørping) blev indviet i december 2003, havde Hobro Kommune sørget godt og grundigt for, at der aldrig ville komme til at køre nærbanetog til Hobro centrum: For at sikre udvidelse af Arla-mejeriet i Hobro ønskede man jernbanebroen for havnebanen over Skivevej fjernet, således at Arla-mejeriet kunne få ændret sine ind- og udkørselsforhold. Hobro kommune valgte således arbejdspladser og skatteindtægter frem for kollektiv trafik, hvilket vel er/var forståeligt nok. Men når engang mejeriet lukker - og det gør det jo nok - ja, så er der næppe nogen, der vil smide millioner i at genopføre jernbanebroen over Skivevej og man vil for stedse være henvist til at skulle rumle i en bybus mellem Hobro centrum og Hobro station.

Havnebanetracéen mellem Hobro station og Hobro centrum er i skrivende stund (25. oktober 2013) i øvrigt intakt; det er kun jernbanebroen over Skivevej og de få hundrede meter gennem mejeriet, der mangler.

Bemærk forgrunden, hvor der er fin plads til en perron.



Hvis overvejelserne om kørsel til Hobro centrum var blevet ført ud i livet, havde nærbanen sandsynligvis fået endestation her, hvor vi er ca 100 meter vest for gågaden. Det ville have været halsløs gerning at lade nærbanetoget fortsætte til placeringen 100 meter øst for gågaden (se længere nede).



Den fylder godt i gade(billedet). Hvis tanken om nærbane til den østlige del af Hobro centrum var blevet til noget, ville det have været festligt at have denne fætter kørende midt i gaden 4 gange i timen (2 ankomster og 2 afgange ved halvtimesdrift). Sønderborg go home. Bygningen med den gule underetage og den brune dør indeholder inde bag døren et af de lokale snabelvaskerier og bodegaens gæster kiggede skiftevis på øletiketterne og ud ad vinduet for at være helt sikker på, at de så, hvad de så.

Gågaden krydses.



Hertil og ikke længere. Togsættet holder på det sydøstlige hjørne af Havnegade/Nytorv, hvor der faktisk også er fin plads til en perron. Vi er ca 100 meter øst for gågaden.

Så er slutlygterne tændt i den anden ende af toget og det går tilbage mod Hobro station.



Ovenstående 11 fotos: Hobro havnebane lørdag den 10. maj 1997. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.




Fotografen har placeret sig ud for Havnegade nr. 3 og har vendt linsen mod øst mod havnen. Bygningen til venstre er Havnegade 5. Postkort. "P. E. Haarløvs Papirhandel, Hobro. Eneret Nr. 43533." År: ? Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.



Hobro havn set fra nord mod syd. Havnebanen kommer ind i billedet fra højre side. Til højre uden for billedet deler havnebanen sig i to: Et sydligt spor og et nordligt spor. Årstal:? Fotograf: Ukendt. Arkiv: Ukendt. Jeg har forsøgt at finde fotograf og arkivar uden held. Såfremt man mener, at jeg har overtrådt ophavsretten bedes webmaster kontaktet.

Hobro havn sydlige kaj med godsvogne på kajen. Årstal:? Fotograf: Ukendt. Arkiv: Ukendt. Jeg har forsøgt at finde fotograf og arkivar uden held. Såfremt man mener, at jeg har overtrådt ophavsretten bedes webmaster kontaktet.


Hobro Gasværk på Hobro havn 1950. Hobro havnebane ses i forgrunden. Hobro station er til højre og havnebanens endepunkt er til venstre. Bemærk sporskiftet til venstre i billedet. Fotograf: Ukendt. Arkiv: Ukendt. Jeg har forsøgt at finde fotograf og arkivar uden held. Såfremt man mener, at jeg har overtrådt ophavsretten bedes webmaster kontaktet.

Hobro havn 15. december 2013 eller tidligere. Havnesporet ligger der endnu. Fotograf: Ukendt. Såfremt fotografen kigger med her, må han meget gerne kontakte mig, så jeg kan spørge, om jeg må vise bileldet her.

Citat:

"Havnebanen

19. februar 1894 ser vi, at de ved sidste byrådsvalg meget omdebatterede forundersøgelser til havnebanen nu er påbegyndte, idet amtsvejinspektør Schlegel har foretaget en del opmålinger. 1. marts samme år undersøges forholdene ved Horsø for om muligt havnebanen kunne føres derud. Den 13. marts 1898 bliver Hobro Havnebane vedtaget i Landstinget. I april ser vi, at byrådet ikke ønsker at banen skal gå over Torvet, men der er en del usikkerhed om hvor banelinjen ellers skal føres. Den 10. maj oprettes et nyt aktieselskab "Hobro Kul- import", hvilket vel må betragtes som havnebanens første resultat. Banen kommer i øvrigt til at gå tværs over Adelgade ved siden af købmand Chr. Jensens ejendom. To 1 etages huse på hver side af gaden må herved lade livet.


Citat slut. Kilde: http://biecentret.mono.net/10241/-%20Hvad%20de%20dog%20skrev%20dengang



Test: Link: http://www.baner-omkring-aalborg.dk/?Havnebaner_i_Nordjylland:Havnebanen_i_Hobro
Test: Link: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=23745
Test: Link: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=23747
Test: Link: Forslag til lov om nedlæggelse: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=90551