Ingen

Dagen brænder ned
og natten starter sin film
mørket er den hårde tid
og folk er gået ind
dæmpet gadelarm
mange færdes arm i arm
jeg sidder ene her
klæbrig varm
Hvem leger i dig nu ?
skridt på gaden kommer nær
men standser ikke her
Nogen banker på min dør
Jeg lukker op som før
men der er ingen der

Godt nyt idag

Jeg har godt nyt idag
til os, der kender nat og dag
en engel er iblandt os
og sandt nok
så har man hørt det før
men hun bor dør om dør
så vi mødes hvis vi tør

Jeg har godt nyt idag
til os, der venter nederlag
en engel er iblandt os
og sandt nok
hun går på sine ben
jeg tror hun søger en
ja, det er mig måske

jeg har godt nyt idag
til alle os, der bærer nag
en engel er iblandt os
og sandt nok
så få der finder vej
så få der prøver leg
ja, måske kun dig og mig ?

Honningland

Din hånd går sig en tur
under mit armbåndsur
jeg selv søger i dit ærmegab
og føler smertelige tab
da din (min?) mund må snappe luft
ah-gensyn med din duft
luk mig ind i dit honningland

dit hår er tusindvis af lys
jeg svæver vægtløs med et gys
dine øjne ber om håb
du gemmer mange tavse råb
du er en bange lille spurv
skynd dig, gem dig i min kurv
luk mig ind i dit honningland

din næse leger mod min kind
slip mig ind i dit sind
din tænder føler sig frem
tungen søger sig et hjem
alting bli'r varmt og rødt
jeg falder dybt og blødt
luk mig ind i dit honningland

Jeg ser du tænker stadigvæk
men du skal bare svømme væk
kom så glem dit andet jeg
kom nu, mærk kun mig
hør kun dig selv
føl kun dig selv
luk mig ind i dit honningland

Anemonesmil

Din dragt er våd af nattedug
dit hår er hvidt af blomsterfnug
vi har gæstet skovens sære fe
og hørte hende skoggerle
alle skygger vendte sig
og solen vækked' dig
for tiden narred' os April
vi går hjem mens du smiler
med dit anemonesmil

et rådyr så os hånd i hånd
men feen løste dine bånd
kun månen så din stille gråd
mens vi vugged' i den store båd
du var mig og jeg var dig
og hele verden gemte sig
og tiden narred os April
vi går hjem mens du smiler
med dit anemonesmil

Jeg gør dig rig igen

Har du aldrig set en ræv på lur
fri og uden noget bur
har du aldrig søgt en regnbueskat
og vandret om en nat
aldrig bygget hule i en skov
og elsket kun for sjov
bare følg med mig
jeg gør dig rig igen

har du aldrig taget varseltegn
og drukket kølig sommerregn
har du set en bæk af staniol
og frostens dobbeltsol
aldrig frygtet i et tordenvejr
og ønsket hjælpen nær
bare følg med mig
jeg gør dig rig igen

har du smagt på skovens syreblad
og nøgen svømmet månebad
aldrig fundet tosseguld og ben
og samlet de begge (mætte ?) sten
Aldrig set at stigen er for smal
og følt det frie fald
bare følg med mig
jeg gør dig rig igen

Du er fjern

Du tier midt i et ord
og trommer på et bord
du vipper med din ene fod
af uro i dit blod
du er fjern idag
føler du dig glemt
så skriv det i et brev
og læg det i din seng
du bilder mig ind din ven (?)
og snerrer rundt igen
hvad sker der i dit sind
jeg smiler til en blind
du er fjern idag
mindes du din trods
dengang vi løb om kap
og angsten før du slap
du standser mens du går
alt det du forstår
du glemmer mens du ser
og græder mens du ler
du er fjern idag
mindes du din sorg
dengang du så din far
for sent, for sent til svar

Tape fra en halv mand

Et lagen gemmer på din duft
og forhekser al fornuft
hvordan ku' jeg mon tro
at du var en af dem der faldt til ro
her med tanken om din sult
den sult du aldrig har skjult
og depressioner som jeg har nydt
og dine øjne som jeg så tit har snydt
der var så mange ting vi aldrig fik købt
og der var det barn vi aldrig fik døbt
og dine plader med ham der Bob
dem har jeg allesammen snart slidt op
og din hån, når jeg sad på spring
og din hånd, når jeg gik i ring

sig mig
hvordan kan nogen tro
at man kan sætte fælles navn på to
når du for andre er en sol
og for mig kun en stol

en pude smager af lidt salt
der er forandring overalt
hvordan ku' du le
når alle andre let ku' se
at vi sad på hver sin ø
du med dine forsøg
og dit job jeg ikke ka li'
og min tak jeg aldrig ku gi'
og din flugt, når jeg var en mur
og din frygt, hver gang jeg tog en tur

sig mig
hvordan kan nogen tro
at man kan sætte fælles navn på to
når du for andre er et digt
og for mig kun en pligt

Nøgne øjne

Du vil vide hvem du er
og spørg mig hvor du finder tykke bær
men jeg har sjældent fundet nogen selv
jeg fik en ordbog uden ord
men du kan stadig finde
en slags svar i mine nøgne øjne

Du vil vide hvad du kan
og prøve at fritte dig af med en anden mand
for jeg har sjældent givet mig selv
jeg går og tvivler på min tvivl
men du kan stadig finde
en slags svar i mine nøgne øjne

Du vil vide hvor du står
og spø'r om du skal bede om fadervor
men jeg er sjældent så urolig selv
og ingen drøm er kun en drøm
men du kan stadig finde
en slags svar i mine nøgne øjne